Forord
Rosenkransen begyndes altid på samme måde. Korsets tegn gøres ved start bønnen In nomine Patris (angivet ved ✠), derefter Credo, en Pater noster, tre Ave Maria, og afsluttes med en Gloria Patri og O mi Iesu. Disse ordinære bønner udgør den primere essens af Rosenkransen, og alle troende burde lære dem af hjerte så de kan siges uden besvær, så hvor Herre kan rette vores fokus i bønnen mod meditationen af mysterierne. Derudover er der også tilføjet små forberedende bønner af Sankt Louis de Montfort, som står skrevet mellem ledets ordinære bønner. Helgenen anbefaler også at alle Rosenkranse startes med Veni, Sancte Spiritus, samt personlige intentioner vi ønsker vor Frues forbøn for.
Siges Rosenkrans bønnen som gruppe/kor, er det traditionen at de ordinære bønner deles op, således at han der beder for, indleder første del af bønnen (angivet V.) Derefter besvarer resten med den anden del af bønnen (angivet R.). Bønner skrevet skrevet i sort uden anden angivet distinktion kan siges enten i kor eller alene af forbeder.
Kommenterer er efter traditionen tro noteret i rød, og er ikke en del af Rosenkransens udgørende bønner. De er ment som hjælpende retningslinjer, og siges derfor ikke højt.
“Når vi beder, åbner vi os for Helligånden, og det er Ham, der beder i os. Før man begynder at bede, er det vigtigt at samle sig. Det vil sige at falde til ro og tænke over, hvem vi taler til, og hvad vi skal bede om. At bede er noget, der skal læres. Derfor begynder man med at gentage bønner, som andre har lært os.” — Sct. Norberts Kirke