Hvad er den Hellige Rosenkrans?
En helt basal gennemgang fra bunden.
Overordnet
“En rosenkrans er en bedesnor med større og mindre perler. Den begynder med et krucifiks, efterfulgt af fire små og en stor perle. Selve "kransen" består af fem dekader (grupper på ti små perler), hver adskilt af en stor perle.
Når den troende lader perlerne glide gennem hånden én efter én, bedes ved de større perler et Fader Vor og ved de mindre et Hil dig Maria. De enkelte bønner er som roser, der åbner sig til Guds eller Jomfru Marias ære.”
Her har vi opdelt Rosenkransens opbygning i tre elementer, i håbet om at give en overskuelig opstilling af de ordinære bønner der siges til hver sektion. Gennemgangen er ment for dem der aldrig før har bedt Rosenkransen, eller måske kun ganske få gange har overhørt den bedt af andre, og ikke helt ved hvad der forgår. Det er en mindre udfodring at lære denne bøn gennem tekst mediet, da den normalt nedgår til nye troende fra ældre i troen ‘ansigt til ansigt’. Da mange kommer til troen online i dag — inklusiv mig selv, — så kan det kun anbefales at høre og erfare af dem man møder ved sin gang i Kirken, som præster samt lægfolk.
Her er håbet med denne korte gennemgang, at han der er helt grøn i Rosenkransen, kan få den helt basale forståelse for hvilke bønner der siges og hvor, således at han kan fortsætte til undersiden her, (hvor bønnerne er opstillet på både dansk og latin). Derfra man virkeligt kan fordybe sig i alle led og mysterier, samt begyndelsen og afslutningen på Rosenkransen, som alle har en traditionel måde at blive udført på. Det er med sikkerhed at hvis læseren gennemgår midlerne der er stillet til rådighed på hjemmesiden, samt lærer fra deres sidestilledets erfaringer, at han hurtigt vil overgå den almindelige kirkegængers viden om denne fantastiske bøn, således at vi alle kan gavne og vokse i troen, og styrke håbet på vores evige frelse.
I. Begyndelsen
Rosenkransen begyndes altid ved at holde på Krucifikset, slå korsets tegn, og trosbekendelsen siges.
Klik på titlerne for at se fuld tekst.
-
I Faderen, ✠ og Sønnens, og Helligåndens navn, Amen.
-
… siges ved Krucifikset:
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, Himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet, nedfor til Dødsriget, opstod på den tredje dag fra de døde, opfor til Himlen, sidder ved Gud, den Almægtige Faders højre hånd, hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
Sådan som Rosenkransen begyndes således ender vi også med at fuldende den. Derfor iagttag ikke blot at opremse efter hukommelsen, men sig trosbekendelsen langsomt og hengivent. Således træner vi tanke og fokus på at gennemgå resten af Rosenkransen helligt.
II. Det indledende led
På de første tre små perler efter Fader vor bedes til hver en Hil dig Maria, samtidigt overvejes en af de tre teologiske dyder på skift. Ledet afsluttes ved den følgende store perle, hvor der bedes en Ære være Faderen og Å min Jesus.
-
… siges ved første store perle:
Fader vor, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige. Ske din vilje, som i Himlen således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde.
Forsæt at vende tankerne mod hengivenheden nødvendigt for at fuldende dette lille led helligt — derfor bed langsomt og med fornyet fokus hver gang du bliver distraheret.
-
… gentages tre gange, en til hver lille perle.
Hil dig, Maria, fuld af nåde! Herren er med dig! Velsignet er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt, Jesus [… som … indset dyd].
Hellige Maria, Guds Moder! bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Indsættes under første gentagelse: … Jesus, som forøge vor tro.
Anden gentagelse: … Jesus, som styrke vor håb.
Tredje gentagelse: … Jesus, som opflamme vor kærlighed.
-
… siges ved den store perle:
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.
-
… siges efterfølgende:
Å min Jesus, tilgiv os vore synder, bevar os fra helvedes ild! Før alle sjæle ind i himlen, især dem der trænger mest til din barmhjertighed. Amen.
III. De 15 ordinære led
Resten af Rosenkransen bliver nu sagt i 15 forskellige led, hvert med deres eget mysterie, som man mediterer over, mens man siger bønnerne — disse mysterier er opdelt i tre grupper af fem, hvor man oftest kun beder en gruppe af fem adgangen, da Rosenkransen ellers bliver meget langvarig.
Hvert led startes på en stor perle med en Fader vor, efterfulgt af en decade (ti gentagelser) af Hil dig Maria, og afsluttest ligesom det indledende led med Ære være Faderen og Å min Jesus.
-
… siges ved første store perle.
Som begyndelsen af de forrige to sektioner, så forny hengivenheden og iveren også her, så hele det næste led kan blive sagt ærværdigt.
-
… siges enkeltvis ved hver lille perle. Husk at holde mysteriet i tankerne!
-
… siges efter den sidste perle er bedt.
-
… afslutter ledet.
Hvad er Mysterierne?
Hvert af Rosenkransens led har et specifikt mysterie som der skal mediteres over, og de tilhører en af tre kategorier.
Glædens mysterier, Jesus undfangelse, fødsel og barndom.
Bedes traditionelt mandag og torsdag.
Smertens mysterier, Jesus lidelse og død på korset.
Bedes traditionelt tirsdag og fredag.
Herlighedens mysterier, Jesus opstandelse, opfart og hjælp til Kirken
Bedes traditionelt onsdag og lørdag.
Det er under meditationen af disse ypperste dele af hvor frelsers historie, at vi i sandhed kan vinde de nådesgaver, som vor Frue har lovet, at Kristus vil skænke dem der er Rosenkransen tro.
Glædens mysterier
Undfangelse af Jesus ved Helligånden.
Jesus i Jomfru Marias liv under hendes besøg ved Sankt Elisabeth.
Fødslen af Jesus i stalden i Betlehem.
Præsentationen (ofringen) af Jesus barnet i templet i Jerusalem.
Jesus genfundet efter tredje dag forsvundet i templet
Smertens mysterier
Jesus som svedte blod i Getsemane have.
Hudstrøgelsen af Jesus.
Torne kroningen af Jesus.
Jesus som bar det tunge kors mod Golgata.
Den korsfæstede Jesus.
Herlighedens mysterier
Opstandelsen fra de Døde.
Jesus optagelse i himlen.
Nedsendelsen af Helligånden pinsedag.
Optagelsen af Marias legeme og sjæl i himlen.
Kroningen af Jomfru maria til Dronning over himlen og jorden.
Kristen meditation er en erfaringen man skal gøre sig. Når nu den elementære viden om Rosenkransen er skænket, så vi kan bede den, så kan vi også lære at bede den godt.
Fordyb dig i hvert mysterie og gør brug af de indledende bønner og deklarationer som Sankt Louis de Montort har givet Kirken.